Vinene til hare

Vin til haresteg

Hvilken vin til hare? Haren har en markant vildtsmag og bør derfor som udgangspunkt matches med en fyldig rødvin!

Min far og jeg gik ikke meget på jagt sammen. Men i juleferien blev jagtgeværet smidt over skulderen og markerne blev travet i gennem på jagt efter haren. Ud over gode minder kan en harejagt også byde på en af de bedste vildtsmage, hvis man naturligvis får ramt på noget. Og som altid med vildt er der en gylden mulighed for at matche med nogle af de store vine her er et godt vinmatch b.la. den folkekære Amarone.

Den mest intense vildtsmag finder vi hos haren. Det er indiskutabelt noget af det mest velsmagende vildt der findes når det er tilberedt ordentligt. Det sødmefulde, tætte men saftige kød skal sammensættes med kraftig og frugtig vin. En oplagt vin til haresteg er vinene fra Veneto: Amarone og Ripasso. Der findes også en række udmærkede muligheder oversøisk f.eks. vine fra Napa Valley i Californien det kunne være en Cabernet Sauvignon eller en Zinfandel. Serveres haren som en gryderet kunne man kigge på syrah vine fra Nord Rohne gerne med massere af alder på eller måske en australsk Shiraz. En tredje mulighed kunne være at kigge på vine fra sydrhone en god cotes du rhone, gigondas, vacqueyras eller chateauneuf du pape. Serveres haren med svampe vil en vellagret (gerne 10+ år) barolo være en oplagt vin til hare. Et fjerde bud på vin til haresteg kunne være en rigtig god rioja reserva eller gran reserva.

Haren må i Danmark som udgangspunkt jages fra 01.11-31.01. Det er dog en vildart med lokal jagttid så er man jæger bør man naturligvis tjekke den specifikke jagttid for det område, hvor man går på jagt. Haren vejer typisk 3-5kg. Haren lever i mange forskellige slags terræn, men især i det dyrkede landbrugsland. Haren er udbredt over hele landet. Hannen kaldes for en ramler og hunnen for en sætter.